Musikskolen for Voksne

Velkommen til Musikskolen for Voksne i Odder. Aftenskolen,  hvor du kan dyrke musik i alle genrer og på alle niveauer, alene eller sammen med andre i et kor eller et orkester.

Kig dig omkring på hjemmesiden og find den undervisning, der passer netop dig. 

Musikundervisning for voksne – et tilbud under Folkeoplysningsloven til alle over 18 år.

Finder du ikke, det du søger så kontakt os på mail : musvok@gmail.com eller på telefon 2021 7084

Vi glæder os til at byde nye og gamle deltagere velkommen til efterårssæsonen 2022. Vi starter  nye kurser i slutningen af august/starten af september 2022. Se startdatoer for korene her på siden. For oplysninger om instrumentalundervisning: henvendelse til den enkelte lærer.

Du kan her på siden læse om de enkelte instrumentalfag og kor. Siden opdateres løbende.

Årets gospelworkshop med Nina Luna afholdes lørdag d. 12. november 2022 i Odder Grundtvigske Valgmenighedskirke.

Køb billet her: https://www.odderbilletten.dk/arrangementer/14412/odder-gospelworkshop/

Vi er tilknyttet:

Fag og kurser

Undervisningen starter i begyndelsen af september og januar. Kortere kurser kan oprettes i løbet af sæsonen. Der undervises både i dag- og aftentimer.

Startdato og endeligt tidspunkt for instrumentalundervisning meddeles ved tilmelding, som foregår til lærerne eller evt. til musvok@gmail.com.          Alle deltagere bedes oplyse navn, adresse og fødselsdato i henhold til Folkeoplysningsloven. Udenbys deltagere bedes oplyse hele cpr.nummeret (i henhold til lov om mellemkommunal refusion)                           

Klaver

Marianne Eriksen

Rytmisk og klassisk klaver, noder og/ eller becifring. Alle niveauer.

Tirsdag eftermiddag, Odder, 6, 9 eller 12 x 30 min/45 min.

Kontaktoplysninger

Helenemaria Christensen

Lær at frigøre dig teknisk og udvikle musikaliteten. Begyndere og øvede.

Alle hverdage, Alrø, 6 x 45 min.

Kontaktoplysninger
[/three_fifth]

Guitar

Marianne Eriksen

Individuelt tilrettelagt undervisning.

Lejrbålsguitar (akkorder) og/eller klassisk (tabulatur eller noder). Begyndere.

tirsdag eftermiddag, 6, 9 eller 12 x 30 min.

Kontaktoplysninger

Andre instrumenter

Tværfløjte v. Carina Blois

Solo og/eller sammenspil. Alle niveauer. Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og ønsker. Der undervises primært ud fra et bredt klassisk repertoire, men alle genrer er velkomne.

Spektrum, 6, 9 eller 12 x 30 min. Tirsdag.

Kontaktoplysninger

Cello v. Emma Axelsson

Har du altid drømt om at spille cello? Eller har du prøvet kræfter med instrumentet tidligere? Celloens mørke strygerklang gør den til et alsidigt instrument, der egner sig fortrinligt i forskellige sammenhænge, både som melodi- og basinstrument. Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger, og der er plads til dig, hvad enten du er nybegynder eller øvet. Du får også mulighed for at møde og spille sammen med andre cellister på forskellige niveauer, når vi arrangerer cellosammenspil.

Spektrum. Tirsdag.

Kontakt Musikskolen for Voksne for yderligere info.

Kontaktoplysninger

Violin og Bratsch v. Tine Bæk Madsen

Måske spiller du violin eller bratsch. Måske har du lyst til at udvide dine færdigheder og få professionel sparring. Eller du har spillet som barn og har fået lyst til at friske dit spil op igen. Det kan også være, at du er helt nybegynder og gerne vil lære at spille et af disse dejlige instrumenter. At spille et instrument kan bidrage væsentligt til at koble sig fra hverdagens stress og øge livskvaliteten. Det holder hjernen i gang og forebygger demens.

Jeg har mange års erfaring i at undervise voksne i violin, bratsch, kammermusik og strygeorkester på alle niveauer, og er kendt for at udvise stor tålmodighed.

Spektrum. Tirsdag eftermiddag

Kontakt info@tinemadsen.com

Klarinet v. Sofie Kirk Østergaard

(Barselsvikar for Patricia Martin)

Har du lyst til at lære at spille klarinet eller spiller du allerede og har brug for at udvikle dig på dit instrument, så er muligheden der nu. Der undervises både på nybegynder, let øvede og øvede niveau, solo eller i gruppe. Der fokuseres hovedsageligt på klassisk repertoire, men vi kan også spille andre genrer alt efter ønsker og behov.

Kontakt sofiekirk5@gmail.com

Spektrum, tirsdag

Kontaktoplysninger

Sang

Helenemaria Christensen

Har du en drøm om at lære at udvikle din sangstemme, så du oplever større glæde ved at synge de sange, du holder af. Frigøre dig teknisk, så du udtrykker større musikalitet og følelse. Få en bedre kropsholdning og vejrtrækningsteknik og gennem afspændingsøvelser et bedre helbred. Få opbygget din selvtillid gennem din kunnen og klare en optagelsesprøve. Synge opera og lieder. Synge musical, rock og jazz med skolet stemme. Der tages udgangspunkt i dit eget færdighedsniveau.

Alle hverdage, Alrø,  6 x 45 min.

Kontaktoplysninger

Kor

Morgenfruerne v. Marianne Eriksen

”Morgenfruerne” består af øvede sangere, som synger rytmiske sange i mange stilarter som rock, pop, latin mm. Koret ledsages af guitar og klaver. Vi er o. 25 skønne kvinder, som byder nye sangere velkomne. Der er ikke krav om nodekendskab, men det er en fordel at kunne orientere sig i noderne.

Torsdag kl. 10 – 12:15, Pakhuset v. Banegården, 13 uger, 525 kr.

Start 8. september 2022

Kontaktoplysninger

Odder Voices v. Catarina Bosæus

Odder Voices er et velsyngende blandet kor med godt 35 medlemmer. Vi synger et spændende og originalt repertoire, ofte arrangeret til koret. Der er viser og folkemusik, med vægt på det nordiske, jazz, verdensmusik og klassisk på menuen. I de senere år har vi lavet fortællekoncerter, hvor tekster og musik danner en ubrudt fortælling: Sommernatteblå magi, Nordsøsange, Yuletide og Altid har jeg længsel. Vi synger 2 – 4 koncerter pr. semester. Odder Voices er medlem af Kor72,  og deltager engang imellem i større stævner.

Vi synger tirsdag aftener, plus en øvedag pr. semester, i en atmosfære af seriøsitet og megen munterhed. Og vi har plads til flere! Der er en optagelsesprøve. Kontakt dirigent Catarina Bosæus (2167 2665) for at få mere at vide.

Find os på Facebook og http://oddervoices.dk/

Tirsdag kl. 19.00 – 21.30, Ørting Sognegård

Start august 2022

Kontaktoplysninger

Odderkoret v. Sascha Dupont

Holder du af lyriske, nordiske toner? Skønne korsange fra nær og fjern med saft og kraft og sjove rytmer? I Odderkoret kan du synge det hele. Vi synger 3-4-stemmige sange (mest viser, pop, swing og lettere klassiske sange), både á capella og med klaverakkompagnement, og arbejder med korklang, intonation og tekstligt og musikalsk udtryk i sangene. Hver sæson har vi et par koncerter samt en øvelørdag med sang og hyggeligt samvær. Du behøver ikke at kunne synge efter noder, men du skal kunne synge rent og holde din stemme i den flerstemmige sang. Se mere på: www.odderkoret.dk eller skriv til musvok@gmail.com

Mandag kl. 18.30 – 21.00, Caféen, Ålykkecentret

Start 5. september  2022

Prisen afhænger af deltagerantallet.

Kontaktoplysninger

Pakhuskoret v. Marianne Eriksen

Pakhuskoret er et festligt formiddagskor for o. 65 sangglade primært efterlønnere og pensionister. Vi synger et bredt repertoire der spænder over alt fra Højskolesangbogen til evergreens. Alle kan være med! I pausen hygger vi os i “Pakhusets Café”. Få en dejlig start på ugen. Sang og hygge skaber glæde.

Der er lukket for tilgang til efterårssæsonen.

Tirsdag kl. 10 – 12:15, Pakhuset v. Banegården, 14 uger, 260 kr.

Start 6. september 2022

Kontaktoplysninger

Odder Lungekor v. Kirsten Kraglund

Har du KOL eller anden lungesygdom så kom og syng med, når Odder Lungekor synger tirsdage kl. 13:00 – 15:00.

Pakhuset, Banegårdsgade 5, Odder – i alt 10 tirsdage.

Start 13. september 2022

Prisen afhænger af deltagerantallet

Du behøver ikke at have korerfaring for at deltage – i Odder Lungekor er der plads til alle. Vi arbejder med vejrtræknings- og sangteknikker og synger en masse gode sange sammen.

Ring til os på 2021 7084 for at høre mere.

Kontaktoplysninger

Sammenspil

Soultrain Orchestra (Big Band)

 Soultrain Orchestra havde sin spæde start i slut 90’erne, hvor en gruppe forældre tilbørnene i An Odder Band på Odder Musikskole, besluttede at de også ville spille musik. Fie og Christine var orkesterledere for Bigband 2000 og repertoiret var klassisk swingmusik. Omkring 2010 fik bandet kontakt med Torben Puggaard, som foreslog navnet Soultrain Orchestra – Funk ´N´Jazz Big Band og satte fokus på funkgenren.

Nu er vi et bigband på ca. 18 musikere under ledelse af Nikolaj Borg. Vores repertoire spænder vidt; fra klassisk swing over ballader til funk, rock-numre og filmmusik. Fra Count Basie og Duke Ellington over Norah Jones, Erroll Garner til Earth, Wind & Fire, Tower of Power, Stevie Wonder, Otis Redding og endelig bigbandversioner af From Russia with Love og Skyfall.

Vi giver gerne offentlige koncerter – også med sangerinde.

Vi øver hver anden torsdag (lige uger) kl. 19:30 – 21:30 i musiklokalet på Parkvejen Skole.

Start d. 11 august 2022

Kontakt Gunnar Skou gunnarskou@gmail.com eller Musikskolen for Voksne (20217084) for yderligere oplysninger

Kammermusik

v. Carina Blois

Alle niveauer og instrumentsammensætninger er velkomne. Både blæsere, strygere, taste- og strengeinstrumenter.

Et hold for dig, der allerede spiller et klassisk instrument og som ønsker at indgå i et hyggeligt og givende sammenspil med andre.

Repertoiret er varieret med forskellige stilarter indenfor den klassiske genre og folkemusikken.

Nyt hold for efterårssæsonen 2022 starter ca slut september og vil ligge tirsdag aften.
Nærmere info kommer, men du er velkommen til at melde dig til allerede nu.

Allerede eksisterende sammenspilsgrupper er også velkomne til at kontakte Carina ved interesse for et forløb.

Tilmelding til carina_blois@hotmail.com eller på tlf 23966775.

Pris varierer efter antallet af tilmeldte.

Undervisningen foregår i Spektrum.

Kontaktoplysninger

Priser & vilkår

Priser v. instrumental- og sangundervisning:

6 x 30 min. : kr. 780

9 x 30 min. : kr. 1170

12 x 30 min. : kr. 1560

4 x 45 min.: kr. 780

6 x 45 min. : kr. 1170

8 x 45 min.: kr. 1560

Tilmelding foregår til den enkelte lærer. Her aftales også tidspunkter for undervisning.

Instrumental- og sanghold er på 1-8 deltagere.

Priser for korsang afhænger af timetal og antal deltagere.

Aflysning af undervisning
Ved underviserens fravær gives erstatningsundervisning, normalt ved forlængelse af sæsonen eller efter nærmere aftale.

Hvis undervisningen/arrangementet må aflyses på grund af krig, naturkatastrofer, terror, strejker, snestorm eller epidemier betragtes dette som force majeure, hvormed retten til erstatningsundervisning eller tilbagebetaling af kursusgebyr bortfalder.

Deltagerfravær
Er en deltager syg eller fraværende, erstattes timen ikke.
Afbud gives direkte til underviseren.

Der må påregnes udgifter til betaling af undervisningsmateriale.

Kursusgebyr skal indbetales inden 3.mødegang.

Ved for sen indbetaling tillægges et rykkergebyr på 100 kr.
Betalingen foregår via girokort, som udleveres ved undervisningens start eller via kontooverførsel (reg. nr. 1551 kontonr. 2513528). Husk navn og holdnavn.

Har du spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte fagenes undervisere her.

Foreningen

I bestyrelsen for Musikskolen for Voksne er valgt:

Carina Blois (formand), Inge Eskerod (kasserer), Catarina Bosæus (næstformand), Annette Folsach, Bodil Nielsen, Gert Jakobsen (suppleant)

Foreningens vedtægter kan læses her: https://www.musvok.dk/wp-content/uploads/2022/03/Vedtaegter-a-27.05.2021.pdf

Persondatapolitik

EU´s databeskyttelsesforordning afløser d. 25. maj 2018 den danske persondatalov og introducerer nogle nye krav og regler, som alle virksomheder – herunder aftenskoler – skal leve op til.

Læs vores politik her: Persondatapolitik-MuVo

Kontakt os

Send en mail til os på musvok@gmail.com eller ring 2021 7084